Skift til vintertid skaber flere påkørsler af dyr

Der er mange meninger om skift til vintertid – nogle køber simpelthen ikke argumenterne for, at vi skal skifte fra sommertid til vintertid hvert år.

Blandt modargumenterne kunne man fx anføre, at der hvert år bliver påkørt flere dyr i trafikken lige efter skiftet til vintertid.

Det forvirrer ganske enkelt dyrene, at myldretiden flytter en helt time.

Derfor er det også en rigtig god idé at køre lidt langsommere lige efter skiftet til vintertid, især når du kører i tiden omkring solopgang og solnedgang, hvor de fleste dyr har tendens til at flytte sig.

FDM skriver desuden, at man bør tænke på, at vildtet ofte følges ad. Så ser du et enkelt rådyr passere vejen 100 meter længere fremme, så bør du være særligt opmærksom, idet der altid er en sandsynlighed for, at flere følger efter.

I øvrigt kan du altid huske, om uret skal stilles frem eller tilbage med denne huskeregel: Vi stiller havemøblerne tilbage til skuret/garagen, når vintertiden kommer, og vi stiller dem frem, når sommertiden kommer.

Transportbure: Transport

Skriv et svar