Sådan bygger du en støttemur i haven

 

Hvis du har en jordskråning, som skal erstattes, fordi den optager for meget plads, så er det en god idé, at bygge en støttemur. En støttemur er en næsten lodret flade af tørt stablede sten og fylder altså ikke så meget som en jordskråning. Det er forskelligt, hvor højt en støttemur stables, men det er typisk stablet med en hældning på 10-15 cm pr. m´s højde. En tørstablet støtte mur kan også bruges, hvis man vil have en beskyttelse mod kældertrapper eller blot sløre for høje hussokler. Der er altså mange typer for støttemursten, men fælles for dem alle er, at muren kun kan blive smuk, når den er veldimensioneret, når der er overensstemmelse i havens samlede materialevalg samt når støttemurens funktion er tydelig. Uanset hvad, så er plantevalget både oven på og neden for muren, afgørende for, hvor dominerende støttemuren vil virke. En kæmpe stor støttemur kan altså være en fryd for øjet i nogle situationer, men også det modsatte i andre situationer. Der er altså en række fordele ved en støttemur i haven, men hvordan opfører man den?

 

 

Sådan opføres en støttemur i haven – sørg for jorden er fastdrænet

 

Konstruktionen af støttemuren varierer efter murens højde og den anvendte stenstørrelse. Støttemurens sammenhængskraft er primært baseret på murstenenes egenvægt og deres tryk for de underliggende sten, hvorfor dens evne til at støtte er relativt begrænset. Samtidig med er jordtrykket fra drænet jord ikke særligt stort, idet det kun er den øverste trekant af jord, der skal forhindres i at skride ud og lægge sig foran den fremtidige støttemurs linje. Det er ydermere essentielt, at jorden bag muren er fastdrænet, da det giver langt bedre vilkår, end hvis jorden bag muren er opfyldt. Er jorden fyldt med vand, så er der nemlig markant større risiko for, at konstruktionen af størremuren bliver en fiasko.

 

Sådan udgraves støttemuren

 

Når støttemuren skal udgraves, så skal man sørge for, at der udgraves til støttemurens fundament i mindst 1/3 af murens endelige højde. Det er desuden vigtigt, at udgravningen hælder ned mod en drænrende med rør. Dette drænlag bør bestå af nøddesten eller grus, der er renskyllet for små partikler. Det bør endvidere føres i takt med murens opbygning op bag, og også foran muren. Der kan med fordel afdækkes med fibertexmåtter eller lignende.Læs mere om klargøring af jordbunden, det er samme princip som ved lægning af Herregårdssten.

 

 Sådan bygges støttemuren

 

 Når du skal bygge muren og dermed blande betonet, er det vigtigt at påbegynde med en forstærkning af betonet. Det sker ved at lave det i forholdet 7 dele tørt betongrus og 1 del cement. . Det nederste skifte, der gerne må ligge under terrænhøjde, presses godt sammen. Da hele muren hviler på dette, skal det lægges omhyggeligt; retning og hældning kontrolleres med snore på bræddegalger for enderne. Ligeledes sammenpresses hvert lag sten, så vel i den jordfugtige beton som i drænlaget og den bagved liggende jord. Jordfugtig beton er lige så let at arbejde med som rent grus, men hærdner ved let vanding til en pimpstensagtig masse, som bevarer sit volumen og sin sammenpresningsgrad godt.

 

Hvilke materialer skal der anvendes til støttemuren?

 

Der findes mange forskellige belægningssten og materialer, som du kan vælge imellem, når du skal bygge din støttemur. Eksempelvis findes der talrige former for støttemursten i beton med indvendige og udvendige hjørnesten samt afdækningssten. Desuden findes der sten i naturstensmaterialer i overfladen samt klinker og rigtige natursten. Du kan også finde materialer i træ i form af sveller eller kraftige bræddefelter, der kan udfylde samme funktion som støttemurstenene.

 

Du kan også vælge at benytte plantesten, der normalt er 13 cm tykke og findes i forskellige længder og overflade behandlinger. Knækfliser er en anden mulighed, og de er i alt omkring 7 cm i tykkelsen. . Overfladevirkningen er lidt grov, men kræver ikke den allerstørste præcision i opsætningen. Knækfliser er ret let materiale egner sig bedst til ikke for høje mure, og smiget laves lettest ved tilbagerykning, ofte blot 5 mm for hvert skifte.

 

En anden mulighed er montebellestenen, der har samme mål som knækfliser, men stiller med den forstærkede vandrette fugevirkning store krav til præcision. Man kan også bruge kampesten, eller store marksten, der er velegnede når man skal dyrke mange pudeplanter og stenplanter.  Kampesten bruges stadig i et vist omfang, men der skal faglig kunnen til at få en kampestensmur til at hænge ordentligt sammen, hvilket kan være en kæmpe udfordring.  Herregårdssten og herregårdsblokke, er også et yderst populært valg.

 

Planter

 

Støttemurens bed udtørres hurtigere af sol og blæst end et bed i terrænniveau. Tørketåleride buske foretrækkes, men mange af disse har et stort rodnet, som kan beskadige muren. Stenhøjsplanter og nøjsomme jorddækkende småbuske tåler at vokse i muren; men ofte foretrækker haveejeren mere frodige planter. De skal i de første vækstsæsoner vandes og plejes ekstra godt.

Til Admin:

Vedr. returlink, så linker jeg ind fra: http://soegemaskineoptimering.eu/linkbuilding.html

 

Skriv et svar