Ny blog om tekstforfatteri

Når man interesserer sig for at blive tekstforfatter, er der heldigvis mange muligheder for at få gode info om emnet. Én af mulighederne er at blogge. Fx på den nye blog om tekstforfatteri, hvor der skrives indlæg om, hvordan man laver gode reklametekster. Lige nu er der fx en anmeldelse af bogen Hypnotic Writing af Vitale. Bloggen er helt ny. I skrivende stund ikke mere end et par timer gammel. Så forvent ikke 100 sider, med mindre du læser denne tekst senere på året.

Som nystartet tekstforfatter kommer man nemt til at begå en masse fejl, som sagtens kunne være undgået, fx ved at lytte lidt til nogle af dem, som har været i faget i et par år. En typisk fejl kan fx være, at man er for utålmodig. Man kan være for ivrig efter at kommer i gang og få skrevet den der super tekst, som kunderne higer efter. I denne iver glemmer man noget af det vigtigste: At lytte til kunden. Hvad er det helt præcist, de vil have lavet, hvorfor og til hvilken målgruppe – for nu at nævne et par centrale spørgsmål.

Skriv et svar