Jagthunde – Og træningen af hunde generelt

Der er mange meninger om jagthunde, ja, om hunde generelt. Hvordan skal man træne en hund?

Jeg har selv trænet min jagthund, både i DCH og i den lokale jagtforening. Jeg kan sige positive ting om begge steder. Men når det kommer til 100 % lydighedstræning af jagthunde, så må jeg sige, at jagtforeningen kunne lidt mere med deres store erfaringer med træning af jagthundene.

Det er svært at få en rigtig jagthunderace til at blive siddende, når den ser en kat eller endnu værre: et rådyr eller en hare. Her skal man have lidt erfaring med, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Og en erkendelse af, at træning i lydighed er lige så meget for hundens skyld, som det er for vores skyld.

Prøv engang at spørge tilfælde mennesker, der kommer forbi med deres hunde (måske jagthunde-racer) i snor: Ville du kunne kalde den til dig, hvis der løb en kat eller en hare forbi? De fleste ville sige nej. Og der er egentlig sørgeligt, for det kan godt lade sig gøre at træne den til at komme, selv i disse tilfælde. Og hvorfor er det så sørgeligt? Fordi hundene skal have mere frihed, og det får de ikke, når folk ikke kan styre dem!

Skriv et svar