Når du bruger aktantmodellen til analyse af et eventyr eller en film (ja, hvad som helst), så skal du besvare følgende:
Hvad vil hovedpersonen opnå?
Hvilke modstandere har han/hun?
Hvilke hjælpere har han/hun?
Hvem kan give det, som hovedpersonen vil have?
Hvem modtager det? Det vil selvfølgeligt normalt være hovedpersonen selv. Men i visse tilfælde er der også andre modtagere.
Normalt kalder man hovedpersonen “subjektet’ og det, som han vil opnå ‘objektet’. Så ser det sådan ud:
Giver_____________Objekt_____________Modtager
I
I
I
I
I
Modstander_______Subjekt_____________Hjælper
Modellen blev oprindeligt lavet af en litteraturforsker, som undersøgte den typiske struktur i eventyr. Derfor passer modellen godt til netop den genre. Men den bruges også til alle mulige andre genrer. Fx noveller og film.