Er hundefrisøren for dyr? Trim selv din hund

Hundefrisøren kan nemt tage 500 kr. for en klipning og trimning af hunden. Nogle tager mere. Derfor kan der være god økonomisk ræson i at købe en hundetrimmer. De koster nemlig det samme. Og køber du én af de professionelle modeller, dvs. dem, som dyrlægen og hundefrisører bruger, så kommer du måske af med ca. 1000 kr. Med andre ord: Spar to ture hos frisøren, og maskinen er tjent ind.

De første par gange er det dog ikke sikkert, at resultatet bliver helt perfekt. Men øvelse gør mester, og jeg har set flere, som bliver rigtig gode til det efter blot 2-3 klipninger.

Hvordan trimmer man en hund?

Første skridt er børstning og evt. vask af hunden. Dernæst bruger man en saks til at tage de store dele, herunder somme tider også sammenfiltret pels. Efter denne del af processen er du klar til at trimme pelsen. Det kræver, at man indstiller klippeskæret i den helt rigtige afstand. Nogle steder, hvor det er meget filtret, kan det blive nødvendigt at trimme helt ind til huden. Du kan finde rigtigt gode guides på Youtube. Det er bedst at søge efter de guides, som er lavet af professionelle, fx dyrlæger eller hundefrisører. Du kan også finde vejledninger, som gælder for den specifikke hunderacer, som du ejer. For der er som bekendt forskelle på racernes pels. Nogle har tyk underuld, andre er ruhåret, og nogle har lang, glat pels. Og det er i sagens natur ikke den samme opgave man står overfor.

Der er mange fordele ved at trimme hunden jævnligt. I de varme måneder er det mere behageligt for de fleste racer at have kort pels. Det gælder især for tykpelsede racer samt racer med tendens til sammenfiltring af pelsen. Desuden bliver det nemmere for hundeejeren at holde øje med, om hunden har utøj og evt. rifter og sår. I nogle tilfælde opdages små skader i god tid, således at hunden kan nå at komme i professionel behandling.

Tilvænning

Hvis din hund er bange for trimmeren, bør du gå langsomt frem. Lad hunden høre lyden af trimmeren et par gange, og vigtigst: Tag det stille og roligt, og arbejd dig frem i små, langsomme skridt. Hos dyrlægen ser man ofte, at de for hunden lidt ubehageligt situationer forsøges neddæmpet med et par godbidder. Denne del kan også betyde meget for din hunds forhold til hundetrimmeren. Når den vænner sig til, at de gode ting kommer, når hundeklipperen kommer, vil den danne en psykologisk association. Den forbinder med andre ord maskinen med noget positivt i stedet for noget negativt.

Der findes mange forskellige typer hundetrimmer i forskellige prisklasser. De fleste erfarer, at man ikke skal gå efter de billigste modeller. Der vil typisk være flere problemer med dem. Fx vil de trådløse trimmere meget hurtigt miste batteristyrke. Det resulterer i, man skal lade oftere og oftere, og til sidst må man forsøge at skaffe et nyt batteri. Det sidste er ikke ønskværdigt, idet batterierne kan være svære at skaffe, ligesom de kan koste så meget, at det næsten giver ligeså meget mening at købe en helt ny. Selve styrken på trimmeren er også vigtigt. Kombineret med skarpe klippeskær vil en klipper med høj styrke gå som en drøm, hvorimod de dårlige ikke klipper ordentligt igennem. Det resulterer i, at man kommer til at rykke i pelsen, hvilket kan være ubehageligt for hunden.

Hvor skal man købe sin hundetrimmer? Nogle hundeejere foretrækker stadig at møde op i de fysiske butikker. Mens andre foretrækker webshops. Fordelen ved den sidstnævnte mulighed er, at man får et langt større sortiment at vælge i. Der er ganske enkelt flere produkter og bedre muligheder for at finde maskinen til den rigtige pris. Prøv fx at sammenligne priser på Pricerunner eller et andet sted, hvor de sammenligner priser.

Bedste Hundetrimmere i udvalg

Der er lukket for kommentarer.