Ekstra Bladet skole – Forløb om aviser

Det er altid interessant at arbejde med aviser i danskundervisningen. Det giver eleverne den fornødne viden til at tage stilling til de mange informationer, som findes derude i den store medieverden.

På Ekstra Bladet Skole får man nogle spændende artikler om EB’s historiske baggrund. Hvor mange vidste fx, at det var dagbladet Politiken, som lavede Ekstra Bladet i begyndelsen af 1900-tallet?

Og skal der være lidt mere underholdende stof i forløbet om aviser, så kan jeg anbefale Ekstra Bladet Skoles reklameside. Nogle af dem er ret så vovede. Især hvis man finder videoerne for EB. Her linker jeg fx til reklamen med bedemændene, som trækker guldtænder ud af et lig. Find dig i EB – Eller find dig i hvad som helst.

Skolen skal være mere underholdende

Nogle gange synes jeg, at skolen har lidt af et forklaringsproblem: Hvorfor er så mange børn træt af at gå i skole? Det må da kunne gøres mere underholdende og samtidigt lærerigt.

I min skoletid var der fx ikke ret mange visuelle læremidler. Det meste var tekst. Og hvorfor foregik stort set alt undervisning inden for skolens mure. Når det nu engang er meningen, at skolen skal forberede til livet udenfor, burde de så ikke se lidt mere af “virkelighedens verden”?

Opgaver Ekstra Bladet Skole

Når det kommer til opgaverne, synes jeg godt, at man kan rose EB. Opgaverne er delt op i spændende temaer, fx Klima, Narko og Doping. Det er korte og fængende overskrifter, som helt klart vil appellere til de fleste af eleverne.

Det er også godt, at opgaverne, ja, hele siden, giver eleverne et indblik i, hvordan det foregår på en rigtig redaktion. Her får de skabt noget af den ‘virkelighedsfornemmelse’, som er godt for elevernes forståelse af verden.

Men er DR’s skolesektion bedre?

Der er ingen tvivl om, at DR Skole er meget bedre. For det første dækker DR’s side alle fag, eller i hvert fald de mest almindelige fag. For det andet er DR på ingen måde ude på at reklamere for noget, hvilket EB jo ikke kan undgå.

En fed feature på DR Skole er, at du kan oprette mapper, hvori der kan lægges materialer, som let kan deles med andre. Dette kræver naturligvis, at man opretter en bruger på siden (gratis).

I dansksektionen er der noget om alt, lige fra Grundtvig til hip hop.

Mit råd: Brug billeder i undervisningen. I linket i foregående sætning har DR lavet en formidabel samling, som kan gøre undervisningen i skolen mere underholdende og varieret. I henseende til gode fotos kan jeg også henvise til linket her.

Motivation skal der til

Der er muligt, at lærerens faglige kompetencer er vigtige. Og man diskuterer også, om timetallet ikke skal hæves lidt. Det gøres ud fra logikken Mere tid, mere læring. Men det virkelige spørgsmål er, hvordan vi motiverer eleverne i skolen. Jeg kunne godt forestille mig, at nyere og mere eksperimenterende undervisningsmaterialer som fx Ekstra Bladet Skole kunne skabe mere motivation.

Motivation skabes jo også ved at give eleverne en klar bevidsthed om, hvad målet med det hele er. Man skal vide, hvor man skal hen. Vinden blæser aldrig den rigtige vej for den sømand, som ikke ved, hvor han vil hen.

UVM

Uanset hvad man bruger af de mange midler på nettet, så skal man ikke glemme at tjekke, om ens forløb og undervisning svarer til regler og vejledning på Undervisningsministeriet, ja, nu hedder det jo egentlig Ministeriet for Børn og Undervisning. Heldigvis er deres side dejligt enkel, og der er en søgefunktion, som fungerer upåklageligt.

Nogle gange kan man også få noget ud af at fortælle eleverne lidt om, hvilke regler der gælder. Det kan give dem et overblik over det fag, som de undervises i. Og det kan give dem en følelse af, hvor de skal hen, altså hvad de skal kunne/lære igennem forløbet.

Postscriptum: Ekstra Bladet staves i to ord. Det skulle man ikke tro, men det gør det. Der er mange, som staver det forkart, ligesom mange tror, at avisen Politiken staves med to k’er.

Skriv et svar