Cult Shaker piger… jeg føler, at…

Som pige kan man undre sig lidt nogle gange: Hvorfor skal drengene hele tiden stå og glo sådan på de der Cult Shaker piger. Ok, jeg kan godt se, at det ikke ligefrem er de grimmeste piger, der er udvalgt til jobbet som reklamebanner og udskænker af drinks på én og samme tid. Men der er vel også flotte piger andre steder. Og de har jo også stramtsiddende tøj som Shaker Pigerne, og så er de vel ikke helt så perfekte på nogle punkter, men hvorfor også være det. Nå, det er vel bare svært at være pige nutildags, når man føler, at der er så meget, man skal leve op til hele tiden. Sagde du misundelse? Nej, det er jeg i hvert fald ikke! Og så alligevel… Hvorfor sidder jeg nu og tænker så meget på netop dem? Hvorfor er jeg ikke bare ligeglad med Cult Shaker Piger og alt det andet. Ja, det er der jo nok en psykologisk grund til, og hvorfor fornægte det? Men kom nu ikke og fortæl mig, at jeg i virkeligheden ville ønske, at JEG var én af Shaker Pigerne, for så synes jeg nok lige, at vi driver det lidt for vidt.

Skriv et svar