Lars Bom blev mobbet som barn

lars-bom-mobning
Skuespilleren Lars Bom har som voksen valgt at tage kampen op imod mobning.

Det er der en bestemt grund til. Han blev nemlig selv mobbet som barn.

”Jeg skulle ydmyges og nedbrydes. Og det virkede.”

De mange negative oplevelser har ifølge Bom skabt en reserverethed i ham. Selvtilliden ramte de også.

“Jeg var styret af en angst, der gjorde, at jeg ikke kunne tænke klart. Mit selvværd var i bund, og jeg kunne mærke, hvordan alt ved mig føltes forkert,”

Men det positive ved historien er, at Bom bruger de dårlige oplevelse i sin bekæmpelse af mobning. Han har deltaget i anti-mobbekampagner og holder foredrag om det.

Omsorg og omsorgssvigt

Omsorg

Omsorg handler om at tage et ansvar for et barn og tilsidesætte egne behov, når barnet kræver opmærksomhed. I psykologien taler man typisk om tre forhold, som er afgørende for omsorg:

1) Tilsyn
Der skal være én til at holde øje med barnet, bl.a. for at undgå ulykker og for at give barnet en følelse af, at det er værdsat.

2) Stimulation
Et barn skal have udfordringer, så det kan udvikle sig sprogligt, intelligensmæssigt og motorisk. Stimulationen foregår fx gennem leg og ved at lære barnet noget.

3) Tilknytning
Tilknytningen betyder ofte, at små børn kan opleve et ubehag ved at komme væk fra sin mor.

Omsorgssvigt

Svigten er der, hvis de tre punkter ovenfor ikke findes i barnets hverdag. Men der kan også være tale om voldsommere svigt, hvor barnet påføres et ubehag, som kan påvirke det for livet.

I psykologien skelner man typisk mellem 4 typer omsorgssvigt:

1) Passiv fysisk omsorgssvigt
Forældre glemmer at give barnet fysiske behov såsom føde, ordentligt tøj m.m.

2) Aktiv fysisk omsorgssvigt
Fx direkte vold mod barnet.

3) Passiv følelsesmæssig omsorgssvigt
Forældre glemmer eller magter ikke at give barnet den opmærksomhed, som er nødvendig for at barnet kan føle sig elsket.

4) Aktiv følelsesmæssig omsorgssvigt
Barnet ydmyges, kaldes navne, mobbes m.m.

I Danmark har der være mange kendte sager om svigt af børn, fx Tønder-sagen.

Er jeg forelsket? Kærlighed

Det er helt almindeligt at være i tvivl om spørgsmålet “Er jeg forelsket?”.

Heldigvis er der forsket i spørgsmålet. Fx har forfatteren Alberone skrevet bogen “Kærlighed og forelskelse”, hvor han giver nogle gode bud på, hvordan man kan forstå begrebet forelskelse.

En forelsket person ser den anden som perfekt. Selv de “småfejl”, som personen kan have, virker tiltrækkende og søde.

Den fysiske tiltrækning spiller naturligvis en rolle, men behøver ikke være afgørende.

Forelskelse kan også opfattes på en næsten religiøs facon, hvor man betragter den anden som en “sjæleven”. En person, som er bestemt for én.

Hvis man er forelsket, er man ikke i tvivl.

Tema: Forelskelse, kærlighed

Ved ikke om jeg er forelsket

Det er et af psykologiens store spørgsmål: Er jeg forelsket eller ej.

Mennesker, som har prøvet at være rigtigt forelsket, vil typisk sige det på en meget enkelt måde: Hvis du er i tvivl, så er du ikke forelsket. For i sand forelskelse er man aldrig i tvivl.

Hvis du vil læse mere om begreberne “forelskelse” og “kærlighed”, så kan jeg anbefale Forelskelse og kærlighed af Francesco Alberoni. Det er et af de mest kendte værker om emnet. Og når du har læst den, så ved du mere om, hvad det handler om. Han har i øvrigt også skrevet om venskab og erotik.

3 Tips til bedre søvn og mere energi

Du bruger ca. en tredjedel af døgnet på at sove. Søvn er ikke bare tidsspild. Det er noget af det vigtigste for dit velbefindende. Uden søvn kan hjernen ikke fungere, og med dårlig søvn præsterer du dårligere.

Med disse tre råd kan du forbedre dit liv.

1) Undgå at indtage væske (især ikke koffein-holdigt og alkohol) en time før du skal sove. PÅ denne måde kan du sove hele natten igennem uden at skulle op. Det er meget vigtigt for søvnens virkning, at du ikke vågner midt om natten – og slet ikke flere gange. Undersøgelser viser, at afbrudt søvn virker lige så dårligt, som hvis du slet ikke får lov til at sove.

2) Hold et nogenlunde fast søvnskema. Dvs. stå op på nogenlunde samme tidspunkt hver morgen, og gå i seng på det samme tidspunkt om aftenen. Dette råd sikrer, at du ikke får problemer med at falde i søvn om aftenen.

3) Sørg for den rette komfort: Der skal være luftet ud, sengen skal være redt, og hvis du bruger nattøj, er det bedst med blødt, let nattøj, som ikke strammer under søvnen.

Med disse tre tips kan du få langt bedre søvn og dermed mere energi om dagen.

Prøv det!

Hvad er en funktionel lidelse

Definitionen på en funktionel lidelse er, at det smerteramte individ oplever nogle legemlige/fysiske symptomer, som kan påvirke funktionsevnen eller livskvaliteten i hverdagen og hvor disse symptomer ikke kan forklares via en anden somatisk eller psykisk sygdom/lidelse.
En funktionel lidelse kan forstås som en tilstand, hvor ens hjerne og krop er overbelastet og derfor ikke kan fungere normalt. Når man snakker om funktionelle lidelser skelner man mellem lette, moderate og svære funktionelle lidelser. Ydermere inddeles svære funktionelle lidelser i Bodily Distress Syndom(kendt som B.D.S.) og Helbredsangst. Lider man af bodily distress syndrom vil man have legemlige symptomer, som plager en. Helbredsangst er når patienten har en sygelig angst for ikke at være rask og fejle noget alvorligt.

 

Piskesmæld er en funktionel lidelse -eller det betegnes således

Piskesmæld er bl.a. en af de funktionelle lidelser som går ind under Bodily Distress Syndrom, i det man netop er plaget af legemlige symptomer, som bl.a. ondt i muskler og nerver omkring nakken og nedsat bevægelighed osv. Er man plaget af en svær funktionel lidelser eller bodily distress syndrom betyder det, at man har en kronisk sygdom, altså man er plaget af smerter konstant og ofte i længere tid – og i de værste tilfælde, for altid. Som sagt, så er piskesmæld en af de funktionelle lidelser som går ind under bodily distress syndrom og oversætter man det til dansk betyder det “kropsligt plaget” eller kropslig stresstilstand”. Folk der lider af bodily distress syndrom har oftest mange svære gener i det daglige og har stærke smerter, som både kan være fysisk og psykisk. De typiske gener der er tale om, når man snakker om BDS syndrom er hovedpine, smerter i ryg, muskler og led, maveproblemer, åndenød og voldsom træthed. Hovedpine, smerter i ryg, muskler og led er specielt de gener som en person med piskesmæld lider af. Derfor vil personer med denne funktionelle lidelse kunne have så svære gener, at de ikke kan gå på arbejde og selv de daglige pligter, som rengøring og indkøb bliver nærmest umulige for personen.

Du skal være særligt opmærksom på reglerne omkring erstatning for piskesmældsskader, hvis du ntop læser denne artikel fordi du for nyligt, har fået en skade af denne art.
Mange ender desværre med aldrog at vende fuldt tilbage til arbejdsmarkedet og derfor er den erstatning du kan opnå yerst vitig for din fremtid, med lavere indtægt.
Læs hvordan erstatning for piskesmæld fastsættes her

En svær funktionel lidelse er altså i høj grad en lidelse, som gør at ens dagligdag ikke fungerer optimalt pga. stærke smerter – og dette er altså i mange tilfælde, tilfældet hos en person med piskesmæld. Årsagen til funktionelle lidelser kan være mange og forståelsen af funktionelle lidelser kan være svær, i det at denne lidelse ikke er ren fysisk eller udelukkende psykisk, men ofte en blanding. En funktionel lidelse kan skyldes en kombination af sårbarhed, belastning og stress, hvilket kan udvikle sig til bl.a. helbredsangst – som, som regel kommer fordi man bliver udsat for en større belastning end man kan klare.
Nogen reagere med depressionen eller angst, men andre kan også reagere med fysiske symptomer, specielt når de netop bliver udsat for en større belastning.

Funktionelle lidelser opdeles i grupper

Når man snakker om piskesmæld er årsagen dog hovedsageligt trafikuheld, hvor en person bliver påkørt bagfra og dermed får et ryk i nakken, som så forårsager piskesmældet. Når man snakker om funktionelle lidelser så kan der være flere grunde og forklaringer til lidelsen, men der findes ikke en 100 % specifik grund eller forklaring, i det at en funktionel lidelse, som sagt, ikke er udelukket fysisk eller psykisk. Derfor kan man ikke sige at en funktionel lidelse enten er en fysisk eller psykisk lidelse.

Man kan dog opdele grunden/forklaringen til en funktionel lidelse i forskellige grupper; den første grund/forklaring kan findes i personens sårbarhed, som kan komme komme fra fx arc, tillært adfærd og erhvervede holdninger – altså noget mere psykisk. Den anden gruppe er, hvor der er en såkaldt udløsende faktor, som fx en fysisk skade, sygdom eller følelsesmæssige problemer og belastninger. Her vil vi kunne sætte piskesmæld ind, i det at det er en kronisk skade/smerte, hvor en skadet nakke(typisk ved et trafikuheld) er den udløsende faktor og dermed årsagen til den funktionelle lidelse. Der kan også være andre faktorer som spiller ind i forbindelse med en funktionel lidelse og det er oftest utrolig svært at komme med en præcis grund eller forklaring til denne lidelse. Som sagt, så får personer oftest piskesmæld under et trafikuheld og derfor mener nogen også, at et piskesmæld ikke kan betegnes som en funktionel lidelse, i det de ser smerten som værende udelukkende fysisk. Dog er sagen den, at personer der er udsat for et trafikuheld eller på anden vis får piskesmæld også bliver/er udsat for et traume, som så yderligere forårsager piskesmældsgener i form af nakkeproblemer, hovedpine, koncetrations- og hukommelsesbesvær og desuden er der årsagssammenhæng mellem dette traume og de gener, som den skadesramte oplever. Et piskesmæld forårsager altså ikke kun fysiske skader, men også en kronisk psykisk skade bl.a. pga. et traume, som oftest er årsagen til de betydelige gener den skadesramte oplever.
Vil di vide mere om piskesmæld? Læs om forskning idenfor piskesmæld her

Torturforsøg i psykologi

Efter grusomhederne under 2. verdenskrigs KZ-lejre undersøgte forskere i socialpsykologi, om almindelige mennesker er i stand til at påføre andre smerte.

Forskeren Stanley Milgram var én af dem, som undersøgte, om almindelige mennesker kan lokkes til at påføre andre voldsom smerte.

Han lavede et eksperiment i laboratorium, hvor en forsøgsperson fik at vide, at han skulle teste en elev, som var i et lokale ved siden af.

Gennem kontakt over radio kunne forsøgspersonen stille eleven spørgsmål.
Svarede eleven forkert, skulle han have stød gennem en en stødgenerator, som sad på eleven. Eller rettere: Forsøgspersonen fik at vide, at der var en stødgenerator, hvilket var løgn. Men eleven fik besked på at skrige, hvis der blev trykke på knappen, så forsøgspersonen virkeligt kom til at tro, at gav han stød.

Torturforsoeg Stanley MilgramJo flere gange ‘eleven’ svarede galt, jo kraftigere skulle forsøgspersonen skrue op for strømmen. Nogle gik helt op til 450 volt.

Dette verdenskendte forsøg er blevet gentaget, og det viser gang på gang, at mennesker kan finde på at påføre andre høj smerte, hvis bare der er en autoritet, der siger, at de skal gøre det.

Hvad går kvinder efter – Når de vælger mænd?

Videnskabelig undersøgelse af tiltrækning mellem kønnene, Amerikanske collegestuderende fra midtvesten i USA
Kilde: Nørretranders, Tor: Det generøse menneske (2002)

Kvinder foretrækker:

  • Venlighed og forståelse
  • Intelligens
  • Spændende personlighed
  • Godt helbred
  • Tilpasningsevne
  • Attraktivt udseende

Som man kan se, spiller det “attraktive udseende” ikke så stor en rolle, som man skulle tro. Venlighed, forståelse og intelligens er det vigtigste.

Er du narcissist?

narcissismeEn narcissist er en person, som er lige lovligt selvoptaget og forfængelig. Nogle hævder, at der er for glade for sig selv. Men nyere forskning i psykologi understreger, at den narcissistiske person snarere lider af mindreværdskomplekser og tomhed. Ja, hvordan hænger det nu sammen. Teorien er, at narcissisten hele tiden føler, at han skal bevise over for omgivelserne, at han er perfekt – fordi han dybest set aldrig føler sig god nok. (Photo: FreeDigitalPhotos.net Photostock)

Ifølge Den nye psykologihåndbog kan du bl.a. kende en narcissist ud fra disse symptomer:

1) Svingende humør

2) Svært ved at holde en partner

3) Seksuelle forstyrrelser (nogle af dem kan bedre med sig selv end med andre)

4) Forstyrret forhold til andre

5) Bliver let misundelige på andre

Måske er der lidt narcissisme i os alle sammen, når alt kommer til alt.

Lær at afsløre løgnere

Op igennem historien har mange forskere arbejdet med at finde de typiske tegn på løgnerens kropssprog. I dag findes der en stor mængde viden om, hvordan man afslører løgneren.

Berøring af ansigtet

Den anerkendte dyre- og menneskeforsker Desmond Morris er én af dem, som har forsket mest i løgnen. Gennem grundig forskning er han nået frem til, at løgnere ofte berører deres ansigt, når de lyver. Han bad et stort antal mennesker om at deltage i interviews, hvor halvdelen skulle fortælle løgnehistorier og den anden sande forhold. Gennem observationer opdagede han, at løgnere ofte berører deres ansigt, når de lyver. De klør sig på kinden eller berører næsen. Da Bill Clinton blev udspurgt om sit forhold til Monica Lewinsky, rørte han ved sin næse 88 gange.
loegner (Photo af David Castillo Dominici, FreeDigitalPhotos.net)

Svært ved at holde styr på detaljerne

Når folk skal fyre en løgnhistorie af, kan det nogle gange være meget svært for dem at fortælle historien i omvendt rækkefølge. For løgnen bygger jo ikke på virkelige forhold, og derfor er det sværere at holde styr på en løgnhistorie end på noget, som bygger på virkelige hændelser. – I det hele taget vil du kunne se et ubehag hos løgneren, når du spørger ind til detaljer.

Dårlig timing i kropssprog

Hvis du får en gave, som du virkeligt er glad for at modtage, så vil dit smil normalt komme med det samme du ser, hvad du har fået. Hos løgneren vil smilet typisk være forsinket og måske også kunstigt. Det gælder også for andre typer kropssprog, at det er forsinket i forhold til ordene. Det er, som om løgneren lige skal have tid til at vælge en grimasse, der kan passe. – Forestil dig fx en chef, som skal fyre en medarbejder, som han ikke kan lide. Han siger “du er desværre fyret”, og først et sekund efter laver chefen et “sad face”.

Øjenkontakt

Enten undgår de øjenkontakt, eller også holder de den alt for længe, fordi de regner med, at de bliver afsløret, hvis de ikke holder kontakt.

Hvis du vil vide mere om, hvordan man kan afsløre løgnere, så anbefaler jeg flere bøger:

Paul Ekman: Emotions Revealed – Recognizing Faces and Feelings to Improve Communication and Emotional Life (2007), 290 sider.

Paul Ekman: Telling lies (2009), 402 sider