Sunde og spændende madpakke-idéer til dine børns madpakker

At have en nærende og sund madpakke med til frokost er helt essentielt for, at dine børn har energi til dagen i daginstitution eller skole. At smøre en god madpakke kan dog godt være noget af en udfordring, hvis ikke du for femte dag i træk vil sende børnene afsted med fire halve med leverpostej hver. Er du helt flad for inspiration? Så læs med her, hvor vi giver dig gode tips til madpakken.

Dine børn behøver ikke blive kræsne

For at være en succes hos børnene bør der i madpakken altid være både noget velkendt og noget nyt, der kan udfordre deres sanser. Varier så vidt muligt indholdet efter årstiden og køb ind efter sæson. På denne måde sikrer du, at der er god variation i indholdet, og at børnene løbende bliver præsenteret for nye smagsindtryk. Mange børn bliver stemplet som kræsne, men sætter man tidligt ind og lader børnene smage meget forskelligt, er der en god chance for, at I får et barn, der er nysgerrig på sin mad, og som derfor også tør smage nye ting. Præsenter gerne den samme ting med ugers mellemrum og måske i forskellige udskæringer, så børnene får vænnet deres smagsløg til den konkrete madvare. På et tidspunkt glider den måske ned og bliver potentielt en ny favorit i madpakken!

Brug rester fra aftensmaden

Det behøver ikke at kræve den store forberedelse at lave en god madpakke til dine børn. Lav en lille smule ekstra til aftensmaden og brug resterne til frokost til hele familien dagen derpå. Et stykke pizza, tærte, en rest kødsauce i et pitabrød eller en lækker pastasalat med stegt kylling fra aftensmaden er et hit hos mange børn. En mættende madpakke indeholder gerne noget godt, groft brød, lidt kød eller fisk samt frugt og grønt. Bag eventuelt dit brød selv. Det er nemt, billigt og så ved du 100 %, hvad du fylder i dine børn. Samtidig er det nemt at skjule mange børns værste fjende, de ”farlige” grøntsager, ved at putte dem i brødet, eksempelvis i et par gode pølsehorn bagt med fuldkornsmel og kerner. Dette trick kan ligeledes bruges i kødsauce eller frikadeller, som heldigvis er blandt mange børns favoritter. Frugt kan ligeledes gøres appetitligt og spændende. Skær det ud og sæt det på spyd eller brug eventuelt kageudstikkere til at stikke fine stjerner eller hjerter ud af eksempelvis vandmelon. Lad børnene hjælpe, hvis der er tid. Mange børn vil gerne spise noget, de selv har været med til at lave. Sørg for mundrette bidder, der passer til barnets alder. Er maden for svær at spise, bliver den som oftest liggende i madkassen og taget med hjem igen til stor ærgrelse for forældrene.

Madpakker

Ingen slik og kage i madpakken

Sidst men ikke mindst er det vigtigt at understrege, at kage, kiks og slik ikke er en del af en god og nærende madpakke. De fleste børn får i forvejen alt for meget sukker, der gør dem trætte og irritable. Skal du forkæle dine børn med lidt ekstra lækkert, så brug frugt som nævnt ovenfor, eller nødder, eventuelt drysset med lidt kanel. Se madpakken som en oplagt chance for at få givet dine børn nogle gode, sunde kostvaner allerede fra en tidlig alder, så de lærer, hvad der er godt for kroppen og giver mest energi til en god dag med masser af læring og leg med kammeraterne.

For flere gode råd om livet med børn anbefaler vi, at du læser vores øvrige artikler her på siden. Vi er sikker på, at du vil finde inspiration til nye måder at tænke familielivet på.

Poul Nyrup Rasmussen – Hvem var han?

Poul Nyrup Rasmussen er formodentlig bedst kendt, blandt den danske befolkning, som førhenværende statsminister og ligeledes for sin tid som formand for socialdemokratiet. Men Nyrup har gennem sin karierre beskæftiget sig med mange forskellige områder. Poul Nyrup Rasmussen er søn af Oluf Nyrup Rasmussen og Vera Eline Nyrup. Poul Nyrups far, Oluf Nyrup Rasmussen, beskæftigede sig med flere forskellige arbejdsområder, politik var dog ikke en af dem.
Oluf Nyrup Rasmussen var, foruden, som beskrevet af Poul Nyrup Rasmussen selv, en varm humørspreder, også en hårdt arbejdende mand. Oluf Nyrup Rasmussen havde I sin tid på arbejdsmarkedet, flere forskellige beskæftigelses kasketter på, herunder blandt andet Arbejdsmand, filmoperatør og altmuligmand. Poul Nyrup Rasmussens mor, Vera Eline Nyrup, var, ligeledes beskrevet af Poul Nyrup Rasmussen selv, som det mest selvopofferende menneske han har kendt. Vera Eline Nyrup arbejde, I sin tid på arbejdsmarkedet, som Rengøringsassistent. Poul Nyrup Rasmussen blev født d. 15 Juni 1943 I Esbjerg, hvor Han ligeledes vokser op.

Poul Nyrup Rasmussen får sin studentereksamen I 1962 Fra Esbjerg Statsskole. Allerede her er Poul Nyrup Rasmussen aktiv inden for det politiske felt, da han var medstifter af det første ”Frit forum” forum for socialdemokratiske studerende, på Esbjerg Statsskole. Poul Nyrup Rasmussen søger senere hen Ind på Cand.polit. Uddannelsen I København, og dimittere herfra I 1971. Herom skal det siges at Cand.polit titlen betegner en studerende fra et universitet som har taget en kandidat uddannelse I økonomi, og dermed ikke en decideret uddannelse inden for statskundskab, som nogle af landets andre politikere har som uddannelses baggrund.

Poul Nyrup Rasmussen er I dag gift med Lone Dybkjær, som ligeledes er beskæftiget inden for dansk politik. Lone Dybkjær er en dansk radikal politiker og hun var ligeledes miljøminister i KVR-regeringen. Poul Nyrup Rasmussen havde sammen med sin kone, Lone Dybkjær tre piger, hvoraf en, Signe Nyrup Rasmussen, var deres fælles datter, og endvidere havde to piger som Lone Dybkær har fra tidligere forhold.
Han arbejder i dag, i samråd med psykisk sårbarhed.dk og ”Det sociale netværk” på at komme det tabu, som er omkring psykisk sårbarhed i Danmark, til livs. Nyrup arbejder i dag, blandt andet, som formand for ”Det sociale Netværk” med fokus på netop at komme det tabu, som finder sted i Danmark, omkring psykisk sårbarhed til livs. Poul Nyrup Rasmussen beskriver med egne ord, at det var datterens, Signe Nyrup Rasmussens, bortgang som var drivkraften bag hans arbejde som formand for ”Det sociale Netværk”, og herunder hans arbejde med psykisk sårbarhed.

Poul Nyrup Rasmussen har en lang række karierre valg bag sig, inden for blandt andet økonomi, og politik – såvel nationalt som internationalt.

Poul Nyrup Rasmussen har fra 1971 til 1988 beskæftiget sig med økonomi i flere forskellige sammenhænge. Fra 1971 – 1980 var han ansat som Økonom i Lo. LO står for ”Landsorganisationen i Danmark” og fungere som fagforbundenes og faglige a-kassernes fælles stemme i forhold til Folketinget, regering og EU. Nyrup arbejdede i LO i 15 år, og formåede også i den periode at ”stige i graderne”. Fra 1980 til 1988 blev han ansat som Cheføkonom, ligeledes i LO. Poul Nyrup Rasmussen blev i 1986 til 1988 ansat i stillingen som Direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Herefter har Nyrup haft en årrække hvor han har beskæftiget sig med økonomi, en kompetence som han ligeledes uddannede sig til fra Københavns Universitet.

Poul Nyrup Rasmussen, er folkeligt bedst kendt som politiker, og forhenværende statsminister. Nyrup sidder, i begyndelsen af sin karriere, som næstformand for Socialdemokratiet fra 1987 til 1992.I 1992 indtager han posten som Formand for Socialdemokratiet, han besidder stillingen som Formand for Socialdemokratiet fra år 1992 til 2002.

I mellem tiden, nærmere betegnet i år 1993, bliver han valgt ind som Danmarks statsminister. Poul Nyrup Rasmussen blev valgt ind med et stort antal af personlige stemmer, og sad på statsminister posten fra d. 25 Januar 1993 til d. 27 November år 2001.

Den tidligere statsminister har, foruden sin imponerende karriere inden for Politik såvel som økonomi, ligeledes skrevet og udgivet bøger. Poul Nyrup Rasmussen har i alt forfattet hele fem bøger. Foruden selv at have forfattet fem bøger, har den tidligere statsminister, skrevet forord til flere bøger og ligeledes redigeret og medforfattet flere bøger og litteratur.

Genbrugspladser Esbjerg

 

Karen Blixen – Syfilis og andre sygdomme

Som man tydeligt kan se på mange senere fotografier, havde Karen Blixen et dårligt helbred i en stor det af sit liv.

Hendes første alvorlige sygdom var syfilis. Hun fik konstateret sygdommen kort tid efter sin vielse med Bror von Blixen-Finecke den 14. januar 1914. Han blev bl.a. behandlet med kviksølvtabletter.

Syfilis-sygdommen var den direkte årsag til, at Blixen ikke kunne få børn.

Tag bussen

I dag er vi mennesker generelt ret forkælede. Vi vil helst lave så lidt som muligt og få så meget så muligt ud af det. Det er naturlig adfærd på mange måder, og mennesket har haft godt brug af denne adfærd. Ellers var vi nok ikke blevet så effektive, og teknologien havde ikke udviklet sig så meget, som den er. Se i dag. Vi har internettet, og kan kommunikere verden over med få klik. Vi kan betale regninger over nettet, og vi kan i dag rejse utroligt lange afstand på kort tid.

Så meget har teknologien gjort for os. Vi har fået meget mere fritid, og i stedet på at skulle fokusere på overlevelse, som vi skulle i gamle dage, fokuserer vi nu på at “leve livet”. Vi vil have livskvalitet, vi vil se og opleve verden, og vi vil helst samtidig kunne slappe så meget af så muligt.

Alt sammen er forståeligt nok. Desværre medfører denne adfærd også grusomme ting. Vi er i gang med at ødelægge miljøet, og en global opvarmning truer os alle.

Alligevel har vi svært ved at lægge denne adfærd på hylden. Ved du stadig ikke hvad jeg snakker om? Det handler om, at vi skal til at tænke over hvilke valg, vi tager i hverdagen og ikke altid skal forsøge at lave så lidt som muligt. Det gælder blandt andet om, at vi burde droppe bilen. De fleste af os har slet ikke et decideret behov for bil, da vi har så meget offentligt transport. Vi ville på denne måde kunne formindske udledningen af CO2 enormt meget, hvis vi bare tog bussen eller toget i stedet for.

Busture er knap så miljøskadelige som bilturene, og i stedet for at tage fly eller bil, når vi skal på ferie, burde vi måske tage en af de busrejser der bliver tilbudt.

Eller slukke lyset, når i ikke bruger det. Mindsker vores madspild. Sorterer affald og sparer på vandet. Hvis vi alle ofrede os selv og gjorde lidt for naturen, ville vi komme langt.

Hvad er aktantmodellen ?

Når du bruger aktantmodellen til analyse af et eventyr eller en film (ja, hvad som helst), så skal du besvare følgende:

Hvad vil hovedpersonen opnå?

Hvilke modstandere har han/hun?

Hvilke hjælpere har han/hun?

Hvem kan give det, som hovedpersonen vil have?

Hvem modtager det? Det vil selvfølgeligt normalt være hovedpersonen selv. Men i visse tilfælde er der også andre modtagere.

Normalt kalder man hovedpersonen “subjektet’ og det, som han vil opnå ‘objektet’. Så ser det sådan ud:

Giver_____________Objekt_____________Modtager
I
I
I
I
I
Modstander_______Subjekt_____________Hjælper

Modellen blev oprindeligt lavet af en litteraturforsker, som undersøgte den typiske struktur i eventyr. Derfor passer modellen godt til netop den genre. Men den bruges også til alle mulige andre genrer. Fx noveller og film.

Hvordan analyserer man en novelle ?

Start med at fortælle lidt om forfatteren. Man kan næsten altid finde noget på nettet. Fordelen er, at du kommer lidt i gang med opgaven – og så vil du også komme til at forstå mere af teksten, når du ved noget om forfatteren.

Sig så noget om novellens komposition, dvs. handlingens opbygning. Du bør besvare følgende: Hvordan starter novellen? Hvis den starter “lige på og hårdt”, så kalder man det in medias res. Fortæl herefter, hvordan den er opbygget, typiske er det tre dele: Begyndelse – Midte – Afslutning. Du kan også overveje, om der er flash back eller flash forward. Nogle gange begynder teksten med at fortælle, hvad det hele ender med. Andre gange ved man det først til sidst.

Sig altid noget om novellens temaer. Søg evt. efter “tema” her på siden. Der er en kort artikel om det.

Sig altid noget om novellens budskab. Hvad vil forfatteren sige til os eller lære os?

Lav evt. en perspektivering til sidst. Dvs. en sammenligning med andre tekster. Evt. tekster af samme forfatter, samme periode eller lignende.

PH 5, Septima 5, Koglen og flere PH lamper

Poul Henningsen, som normalt kaldes PH, levede fra 1894 – 1967 – allerede i 1925 vandt han en guldmedalje i Paris for sin første lampe.

Den mest kendte PH lampe er uden tvivl PH 5 – det er den enkle lampe, som du sikkert har set i et privat hjem eller i en virksomhed. Den er designet således, at den ikke blænder, lyset er dæmpet og nedadrettet.

En anden meget kendt lampe er “Koglen”, som blev designet til langeliniepavillonen i København. Den er lavet i børstet kobber og har en flot rosafarvet inderside (kun ganske svag rosa). Det er et eksempel på, hvorledes designere somme tider lader sig inspirere af naturens former.
Ph Design

Georg Jensen marguerit smykker

Georg Jensen er kendt verden over, blandt andet for sine marguerit smykker og unikke bestik.

Fra en tidlig alder viste Georg flair for kreative produktioner. Da familien flyttede til København, begyndte han som lærling hos en guldsmed. Han var på dette tidspunkt 14 år gammel og havde ønsker om at blive kendt som skulptør.

En af de store begivenheder i Georg Jensens liv er åbningen af hans egen smedje i 1904 – forretningen var en stor succes indtil 1. verdenskrig, som i sagens natur var en udfordring, men kort tid efter krigen fortsatte fremgangen, og der blev åbnet butikker i bl.a. London og Paris.

Blandt nutidens meget kendte produktioner finder vi blandt andet de smukke marguerit smykker. En marguerit er som bekendt en blomst med gul midte og hvide blade. Marguerit-smykket er således en kreativ bearbejdning af en naturens fremkomster. Det findes i mange forskellige smykke-former såsom ringe, halskæder, armbånd, øreringe – og ofte i sterling sølv. Nogle af de smukke “daisy-halskæder” består af en kæde med blomster hele vejen rundt. De koster ofte over 8000 kroner.

Han levede i perioden 1866 – 1935,