Børnepenge skaber bedre rammer for dit barn

I Danmark får du børnepenge til at forsørge dit barn med, hvis du opfylder reglerne. Børnechecken er indkomstafhængig, så du får udbetalt børnepenge i forhold til din årlige indtjening. Når du får barn, vil dine børnepenge automatisk blive sat ind på din nemkonto. Et barn er til stor glæde for familien, men det er ikke omkostningsfrit at få et barn. Og hvornår er et barn egentlig dyrest i sit liv? Det er der delte meninger om. Er det som spædbarn? I den tidlige skolealder? Eller som teenager? Det er næsten umuligt at sige! Der vil være udgifter til dit barn, uanset om det er 0 år, 9 år eller 16 år. Indholdet af dine udgifter vil bare ændre sig med tiden, og i sidste ende er det jo dig som forælder, der bestemmer de præcise udgifter.

Som de dog vokser de børn!

Til spædbarnet skal du bruge børnepenge på et hav af bleer, vådservietter, barnevogn, barnestol, pusletaske, tøj, sutteflasker og mange andre ting. Til barnet i den tidlige skolealder er der udgifter til legetøj og tøj. Her vil du måske føle, at du ikke kan andet end at købe tøj. Især bukser. Hvis dit barn ikke er vokset fra dem, er det ekspert til at få lavet huller i dem eller få noget på, som stort set er umuligt at få af. Og hvad strømper og sko? Det hænder, at hvide strømper farer vild i vasketøjskurven og forvilder sig ned blandt det farvede. Så har du lidt af en farvekombination, som ikke er et hit. Den ene sko bliver ofte væk, så hvad kan du bruge en sko til? Til teenageren følger der en anden slags udgifter med. Det er pludseligt vigtigt, hvordan man ser ud. Frisuren er vigtig, så frisøren bliver ofte besøgt. Tøjstilen skal følge moden, og der skal eksperimenteres lidt, så tøjskabet skal have en makeover fra tid til anden. Og det koster på tøjkontoen! Computer og mobil er nærmest uundværligt, og kan det være det nyeste af det nyeste, vil det være bedst. Jo, dine børnepenge skal nok få ben at gå på!

Skriv et svar