Hvad er en funktionel lidelse

Definitionen på en funktionel lidelse er, at det smerteramte individ oplever nogle legemlige/fysiske symptomer, som kan påvirke funktionsevnen eller livskvaliteten i hverdagen og hvor disse symptomer ikke kan forklares via en anden somatisk eller psykisk sygdom/lidelse.
En funktionel lidelse kan forstås som en tilstand, hvor ens hjerne og krop er overbelastet og derfor ikke kan fungere normalt. Når man snakker om funktionelle lidelser skelner man mellem lette, moderate og svære funktionelle lidelser. Ydermere inddeles svære funktionelle lidelser i Bodily Distress Syndom(kendt som B.D.S.) og Helbredsangst. Lider man af bodily distress syndrom vil man have legemlige symptomer, som plager en. Helbredsangst er når patienten har en sygelig angst for ikke at være rask og fejle noget alvorligt.

 

Piskesmæld er en funktionel lidelse -eller det betegnes således

Piskesmæld er bl.a. en af de funktionelle lidelser som går ind under Bodily Distress Syndrom, i det man netop er plaget af legemlige symptomer, som bl.a. ondt i muskler og nerver omkring nakken og nedsat bevægelighed osv. Er man plaget af en svær funktionel lidelser eller bodily distress syndrom betyder det, at man har en kronisk sygdom, altså man er plaget af smerter konstant og ofte i længere tid – og i de værste tilfælde, for altid. Som sagt, så er piskesmæld en af de funktionelle lidelser som går ind under bodily distress syndrom og oversætter man det til dansk betyder det “kropsligt plaget” eller kropslig stresstilstand”. Folk der lider af bodily distress syndrom har oftest mange svære gener i det daglige og har stærke smerter, som både kan være fysisk og psykisk. De typiske gener der er tale om, når man snakker om BDS syndrom er hovedpine, smerter i ryg, muskler og led, maveproblemer, åndenød og voldsom træthed. Hovedpine, smerter i ryg, muskler og led er specielt de gener som en person med piskesmæld lider af. Derfor vil personer med denne funktionelle lidelse kunne have så svære gener, at de ikke kan gå på arbejde og selv de daglige pligter, som rengøring og indkøb bliver nærmest umulige for personen.

Du skal være særligt opmærksom på reglerne omkring erstatning for piskesmældsskader, hvis du ntop læser denne artikel fordi du for nyligt, har fået en skade af denne art.
Mange ender desværre med aldrog at vende fuldt tilbage til arbejdsmarkedet og derfor er den erstatning du kan opnå yerst vitig for din fremtid, med lavere indtægt.
Læs hvordan erstatning for piskesmæld fastsættes her

En svær funktionel lidelse er altså i høj grad en lidelse, som gør at ens dagligdag ikke fungerer optimalt pga. stærke smerter – og dette er altså i mange tilfælde, tilfældet hos en person med piskesmæld. Årsagen til funktionelle lidelser kan være mange og forståelsen af funktionelle lidelser kan være svær, i det at denne lidelse ikke er ren fysisk eller udelukkende psykisk, men ofte en blanding. En funktionel lidelse kan skyldes en kombination af sårbarhed, belastning og stress, hvilket kan udvikle sig til bl.a. helbredsangst – som, som regel kommer fordi man bliver udsat for en større belastning end man kan klare.
Nogen reagere med depressionen eller angst, men andre kan også reagere med fysiske symptomer, specielt når de netop bliver udsat for en større belastning.

Funktionelle lidelser opdeles i grupper

Når man snakker om piskesmæld er årsagen dog hovedsageligt trafikuheld, hvor en person bliver påkørt bagfra og dermed får et ryk i nakken, som så forårsager piskesmældet. Når man snakker om funktionelle lidelser så kan der være flere grunde og forklaringer til lidelsen, men der findes ikke en 100 % specifik grund eller forklaring, i det at en funktionel lidelse, som sagt, ikke er udelukket fysisk eller psykisk. Derfor kan man ikke sige at en funktionel lidelse enten er en fysisk eller psykisk lidelse.

Man kan dog opdele grunden/forklaringen til en funktionel lidelse i forskellige grupper; den første grund/forklaring kan findes i personens sårbarhed, som kan komme komme fra fx arc, tillært adfærd og erhvervede holdninger – altså noget mere psykisk. Den anden gruppe er, hvor der er en såkaldt udløsende faktor, som fx en fysisk skade, sygdom eller følelsesmæssige problemer og belastninger. Her vil vi kunne sætte piskesmæld ind, i det at det er en kronisk skade/smerte, hvor en skadet nakke(typisk ved et trafikuheld) er den udløsende faktor og dermed årsagen til den funktionelle lidelse. Der kan også være andre faktorer som spiller ind i forbindelse med en funktionel lidelse og det er oftest utrolig svært at komme med en præcis grund eller forklaring til denne lidelse. Som sagt, så får personer oftest piskesmæld under et trafikuheld og derfor mener nogen også, at et piskesmæld ikke kan betegnes som en funktionel lidelse, i det de ser smerten som værende udelukkende fysisk. Dog er sagen den, at personer der er udsat for et trafikuheld eller på anden vis får piskesmæld også bliver/er udsat for et traume, som så yderligere forårsager piskesmældsgener i form af nakkeproblemer, hovedpine, koncetrations- og hukommelsesbesvær og desuden er der årsagssammenhæng mellem dette traume og de gener, som den skadesramte oplever. Et piskesmæld forårsager altså ikke kun fysiske skader, men også en kronisk psykisk skade bl.a. pga. et traume, som oftest er årsagen til de betydelige gener den skadesramte oplever.
Vil di vide mere om piskesmæld? Læs om forskning idenfor piskesmæld her

Kursusmuligheder indenfor iværksætteri i Danmark

Drømmer du om iværksætteri? Kunne du tænke dig at blive iværksætter? Har du en god ide som du gerne vil prøve af? Har du behov for mere information omkring det at blive iværksætter?

Så er der gode nyheder til dig, for i Danmark er der mange muligheder for at finde information om iværksætteri. Ikke nok med det, der arrangeres faktisk mange kurser hvor iværksætteri er emnet. Her vil der blive talt om alt fra at oprette et selskab, få et cvr. nummer, lave budgetter, momsregnskab, innovation og markedsføring samt finde et navn og meget mere. Kort sagt alt hvad du har brug for af information vedrørende iværksætteri, og det er ganske enkelt helt fantastik at det i Danmark er så nemt at finde hjælp, råd og vejledning via kurser om noget så spændende og vigtigt som iværksætteri.
Og hvis du er ledig så er der flere gode nyheder. Der arrangeres nemlig ofte kurser om iværksætteri for ledige. Der går nemlig mange ledige som har gode ideer og kompetencer, men som ikke har kunnet finde et passende job, eller måske lige har mistet deres job, og dem vil samfundet naturligvis gerne have i gang igen hurtigst muligt. De kan selvfølgelig søgen nye jobs, men et alternativ er naturligvis at de kaster sig ud i iværksætteri hvis de går rundt med en god ide, som egner sig til iværksætteri. Danmark er et af de få lande i hele verden hvor det er muligt at tage iværksætterikurser som ledig, det er med andre ord noget helt unikt for vores land, og der er faktisk overraskende mange ledige som benytter sig af dette tilbud. Og for dem som alligevel er ledige og går hjemme, så er det naturligvis en god ide at fortælle og undervise dem i blandt andet iværksætteri, fremfor andre ligegyldige kurser med indhold som de aldrig for brug for. Det er naturligvis langt fra alle ledige der så efterfølgende kaster sig ud i iværksætteri, men de bliver informeret og dermed er de bedre stillet hvis de en da beslutter at de nu vil prøve kræfter med iværksætteri. Dette er uden tvivl kurser som på lang sigt vil komme samfundet til gode.
Det er naturligvis ikke kun ledige som kan deltage i kurser om iværksætteri. Mange kommuner, erhvervsforeninger og netværksgrupper arrangerer jævnligt kurser om iværksætteri, og det er kurser som alle kan deltage i, og ofte er disse kurser gratis, så hvis du gerne vil vide mere om iværksætteri, så er der alle muligheder for at få mere information om iværksætteri ved at deltage i nogle af de mange kurser om iværksætteri. Disse kurser har til formål at fortælle om hele processen fra du får en ide, til du står med dit selskab og måske dine første ansatte. Hvad skal du overveje inden du kaster dig ud i iværksætteri, hvilke overvejelser bør du og din familie gøre først, hvordan vil det påvirke jeres økonomi, hvornår vil dine første budgetter se ud, kommer du til at tjene penge det første år eller ej. Det er alle disse yderst relevante spørgsmål som disse kurser vil hjælpe dig med at svare på.
På disse kurser om iværksætteri vil der ofte deltage en eller flere som allerede har stiftet bekendtskab med iværksætteri. Disse personer vil dele ud af deres viden og erfaring, og det er naturligvis super interessant og relevant at høre deres oplevelser med det at kaste sig ud i iværksætteri. Hvilke fejl gjorde de, hvad ville de gøre om, hvad kan de anbefale, hvad bør du holde dig fra og hvordan går det med deres virksomheder den dag i dag. Super relevant, og meget populære indslag på kurser om iværksætteri. Ofte er der også diverse rådgivere og konsulenter med på disse møder, så du kan med sikkerhed få svar på en lang række af dine spørgsmål, hvis ikke alle dine spørgsmål. Her er der tale om erfarne fagfolk, så det er med at forberede så mange spørgsmål som du overhovedet kan komme i tanke om. Det er ganske enkelt en gave for dig, at kunne stille alle disse spørgsmål, og den mulighed skal du naturligvis udnytte fuldt ud. Du vil også møde andre mennesker som overvejer iværksætteri på disse kurser, og I vil naturligvis ofte have de samme spørgsmål, overvejelser og tanker, og derfor vil der være gode muligheder for at diskutere iværksætteri med andre ligestillede. Det giver en masse gode ideer og tanker som du helt sikkert kan få stor glæde af senere i livet, og især når du for alvor kaster dig ud i iværksætteri. Iværksætteri er super spændende, og du bør uden tvivl kaste dig ud i iværksætteri mindst en gang i livet. Du kan med fordel gøre dit hjemmearbejde godt, lave nok research og forberede dig godt generelt, så vil iværksætteri blive en stor oplevelse for dig.

Poul Nyrup Rasmussen – Hvem var han?

Poul Nyrup Rasmussen er formodentlig bedst kendt, blandt den danske befolkning, som førhenværende statsminister og ligeledes for sin tid som formand for socialdemokratiet. Men Nyrup har gennem sin karierre beskæftiget sig med mange forskellige områder. Poul Nyrup Rasmussen er søn af Oluf Nyrup Rasmussen og Vera Eline Nyrup. Poul Nyrups far, Oluf Nyrup Rasmussen, beskæftigede sig med flere forskellige arbejdsområder, politik var dog ikke en af dem.
Oluf Nyrup Rasmussen var, foruden, som beskrevet af Poul Nyrup Rasmussen selv, en varm humørspreder, også en hårdt arbejdende mand. Oluf Nyrup Rasmussen havde I sin tid på arbejdsmarkedet, flere forskellige beskæftigelses kasketter på, herunder blandt andet Arbejdsmand, filmoperatør og altmuligmand. Poul Nyrup Rasmussens mor, Vera Eline Nyrup, var, ligeledes beskrevet af Poul Nyrup Rasmussen selv, som det mest selvopofferende menneske han har kendt. Vera Eline Nyrup arbejde, I sin tid på arbejdsmarkedet, som Rengøringsassistent. Poul Nyrup Rasmussen blev født d. 15 Juni 1943 I Esbjerg, hvor Han ligeledes vokser op.

Poul Nyrup Rasmussen får sin studentereksamen I 1962 Fra Esbjerg Statsskole. Allerede her er Poul Nyrup Rasmussen aktiv inden for det politiske felt, da han var medstifter af det første ”Frit forum” forum for socialdemokratiske studerende, på Esbjerg Statsskole. Poul Nyrup Rasmussen søger senere hen Ind på Cand.polit. Uddannelsen I København, og dimittere herfra I 1971. Herom skal det siges at Cand.polit titlen betegner en studerende fra et universitet som har taget en kandidat uddannelse I økonomi, og dermed ikke en decideret uddannelse inden for statskundskab, som nogle af landets andre politikere har som uddannelses baggrund.

Poul Nyrup Rasmussen er I dag gift med Lone Dybkjær, som ligeledes er beskæftiget inden for dansk politik. Lone Dybkjær er en dansk radikal politiker og hun var ligeledes miljøminister i KVR-regeringen. Poul Nyrup Rasmussen havde sammen med sin kone, Lone Dybkjær tre piger, hvoraf en, Signe Nyrup Rasmussen, var deres fælles datter, og endvidere havde to piger som Lone Dybkær har fra tidligere forhold.
Han arbejder i dag, i samråd med psykisk sårbarhed.dk og ”Det sociale netværk” på at komme det tabu, som er omkring psykisk sårbarhed i Danmark, til livs. Nyrup arbejder i dag, blandt andet, som formand for ”Det sociale Netværk” med fokus på netop at komme det tabu, som finder sted i Danmark, omkring psykisk sårbarhed til livs. Poul Nyrup Rasmussen beskriver med egne ord, at det var datterens, Signe Nyrup Rasmussens, bortgang som var drivkraften bag hans arbejde som formand for ”Det sociale Netværk”, og herunder hans arbejde med psykisk sårbarhed.

Poul Nyrup Rasmussen har en lang række karierre valg bag sig, inden for blandt andet økonomi, og politik – såvel nationalt som internationalt.

Poul Nyrup Rasmussen har fra 1971 til 1988 beskæftiget sig med økonomi i flere forskellige sammenhænge. Fra 1971 – 1980 var han ansat som Økonom i Lo. LO står for ”Landsorganisationen i Danmark” og fungere som fagforbundenes og faglige a-kassernes fælles stemme i forhold til Folketinget, regering og EU. Nyrup arbejdede i LO i 15 år, og formåede også i den periode at ”stige i graderne”. Fra 1980 til 1988 blev han ansat som Cheføkonom, ligeledes i LO. Poul Nyrup Rasmussen blev i 1986 til 1988 ansat i stillingen som Direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Herefter har Nyrup haft en årrække hvor han har beskæftiget sig med økonomi, en kompetence som han ligeledes uddannede sig til fra Københavns Universitet.

Poul Nyrup Rasmussen, er folkeligt bedst kendt som politiker, og forhenværende statsminister. Nyrup sidder, i begyndelsen af sin karriere, som næstformand for Socialdemokratiet fra 1987 til 1992.I 1992 indtager han posten som Formand for Socialdemokratiet, han besidder stillingen som Formand for Socialdemokratiet fra år 1992 til 2002.

I mellem tiden, nærmere betegnet i år 1993, bliver han valgt ind som Danmarks statsminister. Poul Nyrup Rasmussen blev valgt ind med et stort antal af personlige stemmer, og sad på statsminister posten fra d. 25 Januar 1993 til d. 27 November år 2001.

Den tidligere statsminister har, foruden sin imponerende karriere inden for Politik såvel som økonomi, ligeledes skrevet og udgivet bøger. Poul Nyrup Rasmussen har i alt forfattet hele fem bøger. Foruden selv at have forfattet fem bøger, har den tidligere statsminister, skrevet forord til flere bøger og ligeledes redigeret og medforfattet flere bøger og litteratur.

Genbrugspladser Esbjerg

 

Sådan bygger du en støttemur i haven

 

Hvis du har en jordskråning, som skal erstattes, fordi den optager for meget plads, så er det en god idé, at bygge en støttemur. En støttemur er en næsten lodret flade af tørt stablede sten og fylder altså ikke så meget som en jordskråning. Det er forskelligt, hvor højt en støttemur stables, men det er typisk stablet med en hældning på 10-15 cm pr. m´s højde. En tørstablet støtte mur kan også bruges, hvis man vil have en beskyttelse mod kældertrapper eller blot sløre for høje hussokler. Der er altså mange typer for støttemursten, men fælles for dem alle er, at muren kun kan blive smuk, når den er veldimensioneret, når der er overensstemmelse i havens samlede materialevalg samt når støttemurens funktion er tydelig. Uanset hvad, så er plantevalget både oven på og neden for muren, afgørende for, hvor dominerende støttemuren vil virke. En kæmpe stor støttemur kan altså være en fryd for øjet i nogle situationer, men også det modsatte i andre situationer. Der er altså en række fordele ved en støttemur i haven, men hvordan opfører man den?

 

 

Sådan opføres en støttemur i haven – sørg for jorden er fastdrænet

 

Konstruktionen af støttemuren varierer efter murens højde og den anvendte stenstørrelse. Støttemurens sammenhængskraft er primært baseret på murstenenes egenvægt og deres tryk for de underliggende sten, hvorfor dens evne til at støtte er relativt begrænset. Samtidig med er jordtrykket fra drænet jord ikke særligt stort, idet det kun er den øverste trekant af jord, der skal forhindres i at skride ud og lægge sig foran den fremtidige støttemurs linje. Det er ydermere essentielt, at jorden bag muren er fastdrænet, da det giver langt bedre vilkår, end hvis jorden bag muren er opfyldt. Er jorden fyldt med vand, så er der nemlig markant større risiko for, at konstruktionen af størremuren bliver en fiasko.

 

Sådan udgraves støttemuren

 

Når støttemuren skal udgraves, så skal man sørge for, at der udgraves til støttemurens fundament i mindst 1/3 af murens endelige højde. Det er desuden vigtigt, at udgravningen hælder ned mod en drænrende med rør. Dette drænlag bør bestå af nøddesten eller grus, der er renskyllet for små partikler. Det bør endvidere føres i takt med murens opbygning op bag, og også foran muren. Der kan med fordel afdækkes med fibertexmåtter eller lignende.Læs mere om klargøring af jordbunden, det er samme princip som ved lægning af Herregårdssten.

 

 Sådan bygges støttemuren

 

 Når du skal bygge muren og dermed blande betonet, er det vigtigt at påbegynde med en forstærkning af betonet. Det sker ved at lave det i forholdet 7 dele tørt betongrus og 1 del cement. . Det nederste skifte, der gerne må ligge under terrænhøjde, presses godt sammen. Da hele muren hviler på dette, skal det lægges omhyggeligt; retning og hældning kontrolleres med snore på bræddegalger for enderne. Ligeledes sammenpresses hvert lag sten, så vel i den jordfugtige beton som i drænlaget og den bagved liggende jord. Jordfugtig beton er lige så let at arbejde med som rent grus, men hærdner ved let vanding til en pimpstensagtig masse, som bevarer sit volumen og sin sammenpresningsgrad godt.

 

Hvilke materialer skal der anvendes til støttemuren?

 

Der findes mange forskellige belægningssten og materialer, som du kan vælge imellem, når du skal bygge din støttemur. Eksempelvis findes der talrige former for støttemursten i beton med indvendige og udvendige hjørnesten samt afdækningssten. Desuden findes der sten i naturstensmaterialer i overfladen samt klinker og rigtige natursten. Du kan også finde materialer i træ i form af sveller eller kraftige bræddefelter, der kan udfylde samme funktion som støttemurstenene.

 

Du kan også vælge at benytte plantesten, der normalt er 13 cm tykke og findes i forskellige længder og overflade behandlinger. Knækfliser er en anden mulighed, og de er i alt omkring 7 cm i tykkelsen. . Overfladevirkningen er lidt grov, men kræver ikke den allerstørste præcision i opsætningen. Knækfliser er ret let materiale egner sig bedst til ikke for høje mure, og smiget laves lettest ved tilbagerykning, ofte blot 5 mm for hvert skifte.

 

En anden mulighed er montebellestenen, der har samme mål som knækfliser, men stiller med den forstærkede vandrette fugevirkning store krav til præcision. Man kan også bruge kampesten, eller store marksten, der er velegnede når man skal dyrke mange pudeplanter og stenplanter.  Kampesten bruges stadig i et vist omfang, men der skal faglig kunnen til at få en kampestensmur til at hænge ordentligt sammen, hvilket kan være en kæmpe udfordring.  Herregårdssten og herregårdsblokke, er også et yderst populært valg.

 

Planter

 

Støttemurens bed udtørres hurtigere af sol og blæst end et bed i terrænniveau. Tørketåleride buske foretrækkes, men mange af disse har et stort rodnet, som kan beskadige muren. Stenhøjsplanter og nøjsomme jorddækkende småbuske tåler at vokse i muren; men ofte foretrækker haveejeren mere frodige planter. De skal i de første vækstsæsoner vandes og plejes ekstra godt.

Til Admin:

Vedr. returlink, så linker jeg ind fra: http://soegemaskineoptimering.eu/linkbuilding.html