Pris-sammenligning af transportbure

Transportbure til hunde kan variere meget i pris. Gennem årene har jeg set 10-15 forskellige butikker med vidt forskellige priser. Derfor er det oplagt at søge efter et sted, hvor transportbure sammenlignes.

Jeg har set gode eksempler på Pricerunner og Hundegaardetilsalg.dk. Begge sammenligner priser på flere forskellige butikker, og med et enkelt klik på det produkt, som man har kig på, kommer man videre til butikken. Fordelen er, at man få et økonomisk overblik, idet man kigger på flere butikker på én gang. På Hundegaardetilsalg.dk kan du se alle burene på én side. Der er en kort beskrivelse til hver, og med et enkelt klik kommer man til webshoppen.

Siden indeholder mange forskellige typer bure: Aluminium, plastik, stof og stål. Bure i de tre sidste kategorier er ofte meget billige og koster kun et par hundrede kroner. Aluburene er normalt noget dyrere. Men også her kan du finde gode tilbud.

Hvad må et bur koste?

Det spørgsmål har jeg ofte hørt, og svarene kan variere lige så meget som priserne. Faktum er, at prisen et billige plastikbur kan ligge på omkring 200 kroner, og på det dyreste, store aluminiumsbur kan prisen komme helt op omkring 5000 kroner. Det sidste er usædvanligt, og her taler vi kun bure for dem, som virkeligt går op i kvaliteten og ekstra funktioner. I henseende til det sidste er det således, at nogle bure er udstyret med et solidt og sikkert låsesystem, der sikrer, at din hund bliver, hvor den skal – også når du lader bagklappen stå åben i varmen. Denne type bruges typisk af hundeejere, som dyrker hobbyen på et mere professionelt plan.

Der er dog ingen grund til at give mere end ca. 1000 kroner for et transportbur.
På afbetaling?

Nogle firmaer tilbyder afbetalingsordninger, men her bør man være meget kritisk. I hvert fald er det ikke noget, man skal kaste sig ud i uden at undersøge tilbuddets ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent). Med ÅOP kan du se, hvad du reelt kommer af med i renter. Det kan nemlig godt være, at de reklamerer med en favorabel rente, men der kan være alle mulige skjulte eller halvt skjulte gebyrer. Hvis du bruger funktionen Ydelse i regneark, kan du hurtigt beregne lånets faktiske rente.
Fragt

Hos mange butikker med hundeartikler kan du få fragten gratis, når du køber for et bestemt beløb. Personligt ville jeg blive lidt skuffet, hvis jeg skulle købe noget til over 1000 kroner og så få en ekstra regning på fragten.

Sikkerhed, når du sammenligner sider

Mange internetbrugere har en god intuitiv fornemmelse af sikkerheden på webshops. Men hvis du vil være mere sikker, kan du gennemgå denne guide, hver gang du besøger en side:

1) Er der kontaktoplysninger?
2) Har de E-mærket?
3) Hvordan er de vurderet på Trustpilot?
4) Fremgår det klart og tydeligt, hvilke betalings- og leveringsbetingelser der gælder? Og hvad med fortrydelsesret. Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler på nettet.
5) Hvad siger en Google-søgning på firmanavnet?

Med disse fem punkter skulle du være på den sikre side. En webshop, som fx ikke har nogen kontaktoplysninger, ville jeg næppe handle hos.

Jeg begynder egentlig altid med punkt 5): Google-søgning. Det plejer at sige det hele. Så snart nogen har følt sig dårligt behandlet eller ligefrem snydt, skal det nok komme til at stå på nettet.

I bilen

I forhold til vedligeholdelse af bilen er et transportbur faktisk en god investering. Når man ikke bruger bure, kommer der hård, fugt og dårlig lugt overalt i bilen. Med buret er problemet yderst begrænset. Især når man udstyrer buret med en god bund og et par hundetæpper. Desuden kan man aldrig vide, om bure til hunde bliver lovpligtige i fremtiden. I andre lande såsom Sverige har man allerede indført strenge regler på området.

Der er lukket for kommentarer.