Gebyrer på kreditkort, Visa, Master Card m.m. WOW!


Hermed en overskuelig liste over gebyrer, hævegrænser m.m.

Jeg tager udgangspunkt bl.a. Sydbanks info om gebyrer.

Visa dankort

Hævning i automat: Gratis, hvis du bruger din egen bank, i dette tilfælde Sydbank. Hvis du derimod vælger et andet pengeinstitut at hæve fra med dit kreditkort, så koster det 5 kr.
Hvor meget må man hæve? Max 10.000 inden for bankens åbningstid og max 6000 uden for åbningstiden.
I udlandet: Max 20.000 over 30 dage. – Og max 2000 pr. på én dag. Der er et gebyr på 1 %, men der kan også være lokale gebyrer.
Pris for at have kortet: 150 kr. pr. år.

Kilde: Sydbanks vilkår for brug af kreditkort

Hvilket kreditkort passer til mig?

I de fleste banker vil du kunne vælge mellem mindst 10 forskellige typer hæve- og kreditkort. På deres hjemmesider kan du altid få info om de forskellige typer. Er du i tvivl, så ring til banken og få en snak om, hvad der passer bedst til dig. Hos nogle banker har de også valgt at lave en online test, der viser dig, hvilken korttype du mest er til.

Hvad med Master Card?

Jeg har et Master Card og kan fortælle, at én af fordelene er, at forbrugsgrænsen i forretninger m.m. er større, hele 30.000 kroner. Så kan man selvfølgeligt diskutere, om dét er en fordel. Det kan være en fordel, når man er ude at rejse. I det hele taget synes jeg, at jeg er mere tryg ved at rejse, når jeg har to forskellige kreditkort med. For skulle man miste det ene – eller hvis det nu holder op med at virke af en eller anden grund – så har man altid det andet kort med. Du kan vælge mellem to afregningsmåder, hvor den ene går ud på, at du betaler alt hvad du har brugt for hver den 1. – og uden rente.

Med Master Card kan du også få tilknyttet en rejseforsikring. Tal med banken om det.

Hvis man altid får for store overtræk

Nogle mennesker har svært ved at styre det med overtræk på kreditkortene. I ekstreme tilfælde er man måske nødt til at vælge et hævekort, som ikke giver mulighed for overtræk. Der er nemlig høj rente på, når du køber for penge, som du ikke har. Og hvis du ikke ser frem til større indtjening i fremtiden, så giver det ikke meget mening bare at blive ved med at låne på kortet. Et lån på kortet er ikke nogen god idé. Med kassekredit lån får man ikke løst problemet med økonomien.

Her kan du finde det rigtige kort

dette link er der lavet en test, hvor du skal besvare spørgsmål. De er bl.a. interesserede i at vide, om der er tale om kort til unge, pensionister, studerende osv. De vil også gerne vide, om du har brug for rejseforsikring (det kan være en rigtig god idé). Da jeg tog testen, viste det sig, at et Master Card Classic var løsningen. Måske er det noget helt andet, der passer til dine behov.

Hvis kreditkortet bliver væk

Der står et nummer på dit kreditkort, som du kan ringe til. Ja, det hjælper jo ikke meget, hvis det er blevet væk. Nej, så du kan med fordel notere nummeret og have det et sted. Ellers er det bare at gå ind på din banks hjemmeside eller ringe til dem. Det er en god idé bare at få spærret sit kort, hvis der er mistanke om, at det er kommet i forkerte hænder. De kan hurtigt åbne det for dig igen, men tag ikke for lang tid om at genåbne, for tager det for lang tid, så bliver du måske nødt til at bestille et nyt, og det tager lidt længere tid.

Hvor er kreditkortnummeret?

Kreditkort nummeret er det lange 16-cifrede nummer på den forreste side af kortet. Det er det, som du bruger, når du skal købe online. Alle steder kræver de også kontrolnummeret – Vend kortet om, og se de sidste tre cifre. Dét er kontrolnummeret.

Skriv et svar