Sidetal skal begynde på side 3 eller 4 - Word

Sådan får du sidetal til at begynde på side 3


I dokumentet nedenfor er der 1) Forside 2) Indholdsfortegnelse 3) Indledning og 4) Kapitel 1.
(Hvis du allerede har indsat sidetal, så slet det ved at dobbeltklikke i sidefoden eller hovedet).

1

Klik med venstre musetast på siden med indholdsfortegnelse.
sidetal begynde side 3 4

2

Vælg fanen Layout, og tryk på Skift. Tryk dér, hvor der står Næste side.
sidetal side tre

Nu er dit dokument delt op i to sektioner. Hvis din indledning er skubbet ned, så træk den op med Delete.

3

Dobbeltklik i sidefoden på den side, hvor du har indledning. Øverst står der "Sammekæd med forrige". Tryk på "Sammenkæd med forrige" (dette får sammenkædningen til at forsvinde).
sammekaed med forrige sektionsskift

Vælg fanen "Indsæt". Vælg "Indsæt sidetal". Vælg "Formatér sidetal". Sørg for, at der står 1 ved "Begynd med". Herefter kan du indsætte sidetal, som du plejer.

Video tutorial / guide

Hvis det er nemmere for dig at se én gøre det, så kig her. Det er nøjagtigt det samme som i min tutorial ovenfor.


Du kan i øvrigt stille spørgsmål på Youtube til denne guide.

Er det nødvendigt, at sidetal starter på side 3?

Hvis din rapport skal fremstå professionelt, er det nødvendigt, at sidetallene er sat rigtigt ind. I en bog vil man ikke forvente, at der står "Side 1" på forsiden. Det er det samme med rapporter, specialer, afleveringer m.m. Det giver et dårligt førstehåndsindtryk, når afsenderen ikke har sat sig ordentligt ind i, hvordan man bruger programmet Word. Det ses med det samme, når sidetallet er på første eller anden side. Det skal begynde på tredje eller fjerde side. I de fleste rapporter starter sidetallene - eller skal / bør starte - på 3. eller 4. side. Man skal være opmærksom på, at Word til Mac gør det hele lidt anderledes. Her kan det anbefales at bruge en video-guide. Søg fx på Youtube efter "sidetal Mac Word" eller på engelsk: "Office Word page number for Mac".

Har du opdateret indholdsfortegnelsen i Word?

Når du har ændret i dit dokument, sker det ofte, at indholdsfortegnelsen ikke passer. Måske har kapitlerne ændret ordlyden, eller måske er sidetallet ændret. Du løser problemet ved at højreklikke midt i din fortegnelse. Herefter kan du trykke på "Opdater". Dette er en god idé at gøre, lige før man printer det ud. Fordelen ved den automatisk generede indholdsfortegnelse er i øvrigt, at den ser meget mere professionel ud, især når det skal printes.

Styre sidetal i andre situationer

Nogle gange skal tallet begynde på side to. I dette tilfælde kan du nøjes med en lidt nemmere måde at indsætte det på. Du behøver ikke lave sektionsskift. Under "Formatér", som jeg viste længere oppe skal du blot vælge "Begynd med" og så nul. Nu viser den 0 på første side og hefter 1,2,3 osv. For at få nullet væk skal du blot sætte flueben ved "Speciel første side". I dette tilfælde har Microsoft trods alt lavet det mere enkelt i Office. Guiden her følger i øvrigt Office 365, som løbende opdateres. 2020